Abraham Sortenstjerne
(1751-1831)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Lene Larsdatter

2. Anna Kiærulf
3. Ellen Olsen

Abraham Sortenstjerne

  • Født: 1751, St. Croix, Dansk Vestindien
  • Parforhold (1): Lene Larsdatter
  • Ægteskab (2): Anna Kiærulf den 11.9.1778 i Rye sogn, Roskilde
  • Ægteskab (3): Ellen Olsen den 12.6.1813 i Kalundborg Vor Fru sogn, Holbæk Amt
  • Død: 16.10.1831, Kalundborg Vor Fru sogn, Holbæk Amt i en alder af 80 år
  • Begravet: 20.10.1831, Kalundborg Vor Fru sogn, Holbæk Amt
Billede

punkttegn  Notater:

Abraham omtales også i Thokild Hansen bog - "Slavernes Øer" side 283


Samtlige personer i husstanden

Roskilde, Voldborg, Sæby, Sylehuset, , 71, FT-1787, C2256
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Abraham Sortenstierne 36 Gift Mand Jæger, beboer et Markhuus
Ane Kierule 34 Gift Hans Kone
Susanne Abrahamsdatter Sortenstierne 9 Ugift deres Børn
Friderich August Abrahamsen Sortenstierne 6 Ugift deres Børn
Friderike Dorthea Abrahamsdatter Sortenstierne 2 Ugift deres Børn

----------------------------------------------------------------------

Samtlige personer i husstanden

Roskilde, Voldborg, Sæby, Sylehuset under Sæbye Sogn, , , FT-1801, B6506
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Abraham Sortenstierne 52 Gift Mand Skytte
Anna Kiærulf 49 Gift Hs Kone
Friderik August Sortenstierne 21 Ugift Deres Børn SkrædderSvend
Iver Sortenstierne 11 Ugift Deres Børn
Mariane Sortenstierne 5 Ugift Deres Børn
Hans Peter Sortenstierne 4 Ugift Deres Børn


Fundet på http://www.dannebrog.biz/noter/Y_0247.pdf

Benådningssag for Abraham Sortenstierne og Søn, 1802. Y - 247, side 1

Cancellie Coll. d. 5 Januar 1802
Amtmanden tilskrevet, at Dommen over Joseph Froos kan exceqveres paa
Roeskilde Amt, og Omkostningerne paa Excecutionen lignes paa
Roeskilde og Kiøbenhavns Amter.

968 / 10. Amtmanden over Roeskilde Amt, Conferents
Raad Treschow, fremsender Doms Acterne
over Arrestenterne 1) Johan Schultz, som ved kiøbenhavns Amts Birketing
er dømt under navn af leopold Hartmann, men hans fulde
navn skal være Joseph Groos. 2) Friderich August Sortenstierne
og 3) Abraham Sortenstierne. De dømte have acqicieret
ved Dømmens Fuldbyrdelse og Amtmanden har intet imod samme at vilde,
men indstiller at dommen exceqveres; men de Joseph Groos er dømt ved Kiøbenhavns
Amts Birketing til lige Straf, som paa Roeskilde Amt, saa indstiller
Amtmanden, om Arrestanden skal beregnes til Kiøbenhavns Amt og Excecutionen derfra
besørges, eller om saadant skal skal skee paa Roeskilde Amt, og om ikke begge
Amterne bør tage lige Deel i Bekostningerne.
C 36

Benådningssag for Abraham Sortenstierne og Søn, 1802. Y - 247, side 2

Christianus Septimus - Fire og Tyve Skilling Hammeleff - 1802 - Ebbesen
Kiøbenhavn den 13' Martii 1802 Geheime Raad Friderich Christian
Rosenkrantz til Rygaard søger allerunderdanigst om Tilladelse at faae
Abraham Sortenstierne og Søn Friderich August ud af Forbederingshuset,
for at oversende dem til St. Croix.


Til Kongen! (629-3)
Et Mennesker, som ved sin Fødsel var bestemt til Slaverie, har
jeg søgt at gjøre lykkelig for sig selv og nyttig for Staten og sine
Medmennesker; men min Hensigt er mislykket.
Dette er en Abraham Sortenstierne af sort Farve, fød i Slaverie
paa St. Croix, der som Barn ved en Skibs Capitain Møller er
ført herover, og for en 40 til 50

Aar siden af mig blev kiøbt; hvorefter jeg lod ham oplære i
Kristendom og i de Kundskaber, som kunde giøre ham duelig til
Opvartning og anden Tieneste i et Huus og paa et Gods: Saaledes
har han lært Kogning og Conditorie, at spille paa forskiellige
Instrumenter, at ride og skyde; Og da jeg for nu 20 Aar
siden samtykkede hans Giftermaal, etablerede jeg ham som
Skytte med Boepæl og alle Fornødenheder, men et uordentlig
Liv med Drik og Spil har fordærvet ham, og endelig bragt
ham i en Bande, som paa forskiellige Stæder har forøvet
Tyverie.
Ved Leire Herreds Extra Ret den 24' December sidstleden er
Hovedmanden Joseph Gross dømt til at Kagstryges og arbeide i
Fæstningen hans Livstid: pr. den 18de. Martii 1802 Litr. A No. 1432
p. 20/3 1803 2 Dp [= 2. departement] 6293. - ad 8 pag 68.

Benådningssag for Abraham Sortenstierne og Søn, 1802. Y - 247, side 3

Ovenmeldte Abraham Sortenstierne at Arbeide i Forbedringshuset
1½ Aar, og hans ældste Søn Friderich August ligeledes i 2 Aar:
Hans Kone, ventelig af Frygt for Straf, i Hensigt til
hendes Deelagtighed, druknet sig, og efterlod 3 yngre Børn,
som jeg siden har foranstaltet udsat til Opdragelse: Dommen,
som de acqviescerede ved, er sat i Exsecution, men naar
Abraham Sortenstierne og Søn har udstaaet deres Straf,
hvad Ulykke staaer dem da aaben? Udi Tieneste kan
jeg ikke have dem, og iblandt andre Folk vil de være til
Foragt og Skræk, saasom der i Egnen af den Bande befrygtedes
baade Mord og Brand.
Uagtet dette har jeg dog ikke' tabt ald Godhed for dem, naar
det kan skee paa en Maade, som for Fremtiden kunde tiene
til deres eget Vel, og at andres Sikkerhed er ved dem her i
lnadet skulle foruroliges eller befrygtes: Efter den Eiendoms
Ret, man end og her øver ogver de Sorte, kunde jeg vel sælge
denne Abraham til Bortsændelse, men langt fra vil jeg
sætte ham i den Stand, som jeg har kiøbt ham fra: Derimod
er jeg villig til at meddele ham et Frieheds Pass, betale
hans Overreise til St. Croix, og ved Skibs Capitainen, eller ved
Addresse til bekiendte Mænd der paa Landet, lade ham
forsynes med en Forstrækning til han faaer en passende
Condition; hans Søn Friderich August, der er Mulat, og ved
Skræder-Professionen, som jeg har ladet ham lære her i Staden,
maa kunde finde Levebrød o Westindien, vil jeg vise samme
Godhed imod.
De fortiene vist nok at udstaae den idømte Straf, men
saa er der ikke altid Leilighed ril deres Bortsendelse, og jeg
ønsker endnu at see nogen Frugt af min Godhed imod disse
Mennesker, hvorfor jeg allerunderdanigst tør ansøge:
at naar jeg til Sommeren finder en beqvem Skibs Leilighed
til St. Croix, det da maatte være mig tilladt at faae ovenmeldte
Abraham Sortenstierne og Søn Friderich August ud af
Forbederingshusert, og derfra lade dem føre ombord, imod
Beviis af Skibs Capitainen om deres Oversendelse til St. Croix paa
de af mig foran tilbudne Vilkaar: Derved troer jeg at
rædet disse Mennesker fra yderligere Fordærvelse, og at
befrie Landet for Folk, som befrygtelig vil forstyrre andres
Sikkerhed. -

allerunderdanigst
sign. Rosenkrantz

Benådningssag for Abraham Sortenstierne og Søn, 1802. Y - 247, side 4

Allerunderdanigst Erklæring
Enhver af de i denne Ansøgning foredragne Omstændigheder stemme fuldkommen
overens med det, som er oplyst under den mod Abraham Sortenstierne og Søn
paadømte Sag. - Disse Ulykkelige Mennesker have allerede i nogle Maaneder
i Forbederingshuset udstaaet den idømte straf, Lovens Hensigt med
at tugte Forbryderne og derved tillige at advare andre er altsaa opfyldt,
og den øvrige Tid de endnu efter Dommen der skulle forblive kan
som Straf betragtet fuldkommen opgives ved Deres Oversendelse
til Vestindien, især naar det Vilkaar maatte tillægges, at de ikke
maatte vende tilbage uden for Kongelig Tilladelse. I Forbedrrings-
Huset sidde de Staten til Byrde og glemme de nyttige Kunster, det
Haandværk, de have lært, stædet for at de ved at blive sendte til
en Kolonie, hvor man trænger til deres Kunster, deres haandværk, strax
kunne træde tilbage som gavnlige Lemmer i det borgerlige Selskab,
og for den Egn, hvor Abraham Sortenstierne hidtil haver opholdt
sig, var det at ønske, at han og Søn ikke meere maatte vende tilbage,
især var det at ønske for hans Datter og 3 smaa Børn, som Gods-
Eyeren har udsat til Opdragelse hos meget skikkelige Folk af Bondestanden.
Overalt vil Deres Majestæt ved at bevilge denne Ansøgning
vælge den sikreste, den for det almindelige mindst
byrdefulde vei til at sikre Staten for, at Abraham Sortenstierne
og Søn ikke, naar de efter den endnu tilbageværende Tids
Forløb bleve løsladte af Forbedringshuset, uden hielp, uden
Understøttelse overladte til Foragt og Elendighed skulle fristes
til at begaae nye og farligere Forbrydelser; hvorledes
saadan Sikkerhed ihenseende til Forbrydere, naar de af Tugt- og
Forbedrringshusene løslades, i almindelighed skal kunne erholdes,
og Jeg tager derfor aldeles ikke i betænkning allerunderdanigst
at indstille nærværende ansøgning til allernaadigst
Bønhørelse.
Roeskilde den 18de. Martii 1802
sign. Treschow
2. Depart.
Geheimeraad Rosenkrantz
C 652.

Benådningssag for Abraham Sortenstierne og Søn, 1802. Y - 247, side 5












Til
Justits Raad Daniel Koefoed
Promemoria!

Det er Hr. Justits Raad bekiendt, at Geheime Raad Rosenkrantz
til Rygaar har anholdt om, at Abraham Sortenstierne og Friderich August
Sortenstierne, som for begaaet Tyverie ere dømte og indsatte
i Forbederingshuset, maatte deraf løslades for at oversendes
til Vestindien, da han i Tilfælde, at dette bevilges, vil give
dem første Friheds Pas og betale begges Overrejse til St. Croix; ....
ved Skibs Captainer, eller ved Addresse til bekiendte Mænd der
paa Landet, lade dem forsyne med en Forstrækning til de haver
en passende Condition eller arbeude.
Efter at have ledet sig denne Sag Foredrage har det behaget hans
Majestæt under 30te. f. M. allernaadigst at tillade, at de 2de. Fanger
Abraham og Friderich Sortenstierne maae, naar beqvem Skibs Lejlighed
gives, løslades af Forbedringshuset og derfra transporteres
til St: Croix paa de af Geheime Raad Rosenkrants
anbudne Vilkaar.
Ligesom Cancelliet under Dags Dato har communiceret Geheime
Raad Rosenkrantz denne allerhøieste Resolution, saaledes skulde
.... og herved meddeele Hr. Justits Raad samme til
behagelig Efterretning D. K. d. Cancellie d. 6te. May 1801.

Benådningssag for Abraham Sortenstierne og Søn, 1802. Y - 247, side 6

Canecllie Coll. [=Collegiet] d. 28de. Martii 1802

Koefoed spørger om Sønnen
er villig at følge Faderen til Vestindien paa den af Rosenkranz
forslagne Maade.
Under 31. Martii har Justits Raad Koefoed svaret, at Abraham Sortenstiernes
Søn, Friderich August Sortenstierne, har erklæret sig
villig til at følge sin Fader, hvor han blev hensendt, da han
frygtede for Mangel paa Næringsvey, naar hans Straffe-
Tid udløber.

Cancellie Coll. d. 1' April 1802
Indstilles efter ansøgningen

Phaff / som dertil er villig at maae beskikkes til at tage
den Afdødes Boe under Behandling, som Skifte-
Commissarie, imod at de til lige Deeling, have
Amtmanden i Sallarium og Skriverpenge ellers
som Skifteforvalter tilkom.

652/629 Geheime Raad Friderich
Christian Rosenkrantz til Rygaard under Roeskilde Amt
andrager, at en ham tilhørende Neger Slave,
navnlig Abraham Sortenstierne, som han har ladet undervise
i adskillige Kunster, er tilligemed bemeldte
Slaves Søn, Friderich August, Skrædder af
Profession, for at have været Medlemmer af en
paagreben tyve-Bande ved Lejre Herreds tings
Dom af 24' December f. A. tilfunden at arbeyde
1½ Aar i Forbedringshuuset, men da det er at befrygte,
at disse mennesker, naar deres Straffe Tiid
er forløben, vil foraarsage Skræk iblandt Folkene
i den Egn, hvor tyve

Benådningssag for Abraham Sortenstierne og Søn, 1802. Y - 247, side 7

banden har opholdt sig, saa tilbyder Geheime Raaden
sig, at ville meddeele fornævnte Neger Slave Friheds
Pas, og betale hans Overreyse til St: Croix, samt
ved bekiendte Mænd der paa Landet lade ham forsyne
med en Forstrækning, indtil han faaer en passende
Condition. - Han anholder derfor om, at
naar der til næste Sommer findes beqvem Skibsleylighed
til St: Croix, det da maa tillades ham,
at faae ommeldte Abraham Sortenstierne og Søn Friderich
August /: hvilken sidste paa sin lærte Skrædder Profession
vil finde Udkomme i Vestindien/: ud af Forbedringshuset
og derfra lade dam føre ombord, imod
Beviis af Skibs Kapitainen om deres Oversendelse
paa de ovenfor af Geheime Raaden anbudne Vilkaar.

Amtmanden over Roeskilde
Amt, Conferentz Raad Treschow erklærer, at Lovens
Hensigt med at straffe Forbrydere og der ved tillige
at afvare andre vil paa den af Geheime
Raad Rosenkrantz foreslagne Maade opnaaes; ligesom
og, at den øvrige Tid de Dømte endnu af deres
Domme skulle forblive i Forbedringshuset, som
Straf betragtet, fuldkommen opgives ved
deres Oversendelse til Vestindien, idær
naar det Vilkaar maatte tillægges, at
de ey maae vende tilbage uden for Kongl:
Tilladlese. Dette synes at være den sikkreste
og for det almindelige mindst byrdefulde
Vey, til at sikkre Staten for 2de. Mennesker, som
naar deres Straffetid er udløben, muligen
kunne fristes til at begaae nye og farligere
Forbrydelser. Paa disse Grunde indstiller Amtmanden
nærværende Ansøgning til Bønhørelse.

Benådningssag for Abraham Sortenstierne og Søn, 1802. Y - 247, side 8

ad 629/3 pr. 2/4 - 1802 2 dp. ad 629 a
Til Det Kongelige Danske Cancellie

I Anledning af det Kongelige Danske Cancellies Skrivelse under 27 dennes, skulle
ieg ved at tilbagesende vedlagde Ansøgning fra Geheime=Raad Rosenkrantz til Ryegaard
formelde: At ieg har tilkiendegivet Fangen Friderich August Sortenstierne det udi
Geheime=Raadens Ansøgning betræffende hans Fader og ham anførte: At han nemlig
vil, om deres Friehed dem allernaadigst forundes Dem, paa egen Bekostning besørge
dem oversendte til Vestindien, for at de der kunde søge at faae nogen Employ 1) ved de
Kunster og Haandværker, som de have lært, hvorpaa Sønnen Friderich August Soretnstierne
erklærede sig villig til at følge sin Fader, hvor han blev hensendt, og yttrede endog Tilfredshed
med at der paa den Maade kunde blive sørget for ham, da han frygtede for Mangel
paa Nærings Vey, naar hans Straffe Tid udløber. -
Kiøbenhavn den 31' Martz 1802
sign. D. Koefoed
C. 652

1) Employ = Ansættelse.

Benådningssag for Abraham Sortenstierne og Søn, 1802. Y - 247, side 9

Allerunderdanigst Forestillling
om 2de. Fangers Løsladelse af Forbederingshuuset for at
oversendes til St. Croix. Resolution Vi tillade at de tvende Fanger
Abraham og Friderich Sortenstierne maa, naar beqvem
Skibs Lejlighed gives, løslades af Forbederingshuset, og derfra
transporteres til St. Croix paa de af Canecelliet indstillede
Vilkaar. -
Geheime Stats Raadet den 30te. April 1802
in fidem
Bülow


No. 7.
Gehejmeraad Fridrich Christian
Rosencrantz, til Rygaard, andrager allerunderdanigst, at han for
omtrent 50 Aar siden har tilkjøbt sig en Neger Slave, Abraham
Sortenstjerne, samt efterat have ladet denne oplære i Christendom
og tillige i de Kundskaber, der kunde giøre ham nyttig for
sig selv og andre, etableret ham som Skytte med Boepæl og alle
Fornødenheder, men et uordentligt Levnet har bragt ham
i en Bande, som paa forskjellige Steder har forøvet Tyverie,
hvorfor han er dømt at arbejde 1½ Aar i Kjøbenhavns
Forbederingshuus og hans ældste Søn, Friderich August
ligledes i 2 Aar. - De have begge acqviesie -
ret ved sammen, som derefter er sat i Udøvelse i
Decbr. Maaned f. A. Naar deres Straffetid er ude,
befrygter Gehejmeraaden, at deres Ulykke dermed ikke vil
være endt, da han ikke kan have dem i sin Tjeneste, og
at de, hvor de opholder sig, vilde blive forlige for Egnens Beboere.

Benådningssag for Abraham Sortenstierne og Søn, 1802. Y - 247, side 10

Uagtet alt dette har Gehejmeraaden dog ikke tabt al Godhed
for dem, naar det kan skee paa en Maade, som kan tjene til
deres eget Vel og hvorved deres Sikkerhed ey forurrelig [?].
Gehejmeraaden erklærede for at ville betale deres Over-
Reise til St. Croix og ved Skibs Kapitain eller ved Addresit
bekjendte Mænd, derpaa Stedet, lade dem forsyne indtil de kundne
erholde Condition eller kommen i Næringsvej.
Men da der ikke altuid er Lejlighed til deres Bortsendelse
og han ønsker at see nogen Fugt af sin Godhed
mod disse Mennesker, saa anholde Gehejmeraaden nu
om at fornævnte Abraham Sortenstierne og Søn Friderich
August Sortenstjerne maatte, naar der findes beqvem
Skibs Lejlighed, løslades af Forbedringshuset for
at føres om Bord med Beviis af Skibscapitainen
om deres Oversendelse til St. Croix paa de anførte

Vilkaar. -
Med Hensyn til at bemeldte Friderich August Sortenstjerne
der er fri Mand, har erklæret sig villig til at følge sin Fader,
og at disse Forbrydere, efter den udstaaede Straf forsikkres
om Understøttelse til at komme i Næringsvej, maae Cancelliet
anbefale dette ansøgte og allerunderdanigst indstille:
At fornævnte Abraham og Friderich August Sortenstjerne
maae, naar beqvem Skibs- Lajlighed gives, efter Reqvisition
af bemeldte Gehejmeraad Rosencrants løslades
af Forbederingshuset, og derfra brionges om Bord imod Beviis af Skibs
capitainen om Oversendelsen til St.Croix paa de af Gehejmeraaden

anbudne Vilkaar.
Det Kongelige Danske Cancellie den 23de. April 1802
allerunderdanigst

sign. Moltke - Couriense - Reiersen - Feddersen - Cold - Knudsen - Monrad
Bülow


Billede

Abraham havde et forhold til Lene Larsdatter, datter af Ukendt og Else Pedersdatter. (Lene Larsdatter blev født i 1751.)


Billede

Abraham havde et forhold til Anna Kiærulf den 11.9.1778 i Rye sogn, Roskilde. (Anna Kiærulf blev født i 1753, dåb den 27.2.1754 i Holmen kirke, København og døde den 5.11.1801 i Gershøj.)


Billede

Abraham blev derefter gift med Ellen Olsen den 12.6.1813 i Kalundborg Vor Fru sogn, Holbæk Amt. (Ellen Olsen blev født i 1778, døde den 7.11.1839 i Vor Fru sogn Kalundborg, Holbæk amt og blev begravet den 12.11.1839 i Vor Fru sogn Kalundborg, Holbæk amt.)




Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 8.11.2017 med Legacy 8.0 fra Millennia